Skovvang og Trøjborg Dagtilbud er et sted, hvor vi er fælles om at tage et ansvar for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse med fokus på nærvær og fordybelse i relationer, aktiviteter og oplevelser i forskellige fællesskaber.
Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Derfor er dialogen og vores samarbejde afgørende for dit barns udvikling, læring, dannelse og trivsel.
Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik gennem de pædagogiske læreplaner.